Hvordan får EU indflydelse i medlemslandene og i resten af verden? Hvad er forskellen på en forordning og et direktiv? Hvordan kan en organisation, der aktuelt ingen hær har, påvirke det internationale samfund? Dette er centrale spørgsmål, jeg beskæftiger mig med og afholder foredrag og debatoplæg om. Jeg har erfaring med undervisning på både gymnasie- og universitetsniveau samt som ordstyrer og foredragsholder for voksne teoretikere såvel som praktikere.
Som foredragsholder går jeg efter at præsentere centrale begreber, aktører og positioner samt eksemplificere med aktuelle nyheder. Herfra lægger jeg op til debat og engagement fra tilhørerne så foredraget kan foregå mere som en samtale end som en enetale. Til at facilitere dette trækker jeg på mine erfaringer som underviser på universitetet, foredragsholder for voksne og unge samt som ekspert i Radio24syv og DR P1.
Mit arbejde med EU fokuserer især på EU's potentiale som fredsskaber i verden og på EU's bløde magt. Her beskæftiger jeg mig med EU's engagement i nye demokratier, eksport af retsstatsprincipper, institutionsopbygning og menneskerettigheder.
Hertil har jeg arbejdet indgående med Balkanlandenes forhold til EU, og tilbyder foredrag om EU-udvidelse, konditionalitetspolitikken og landenes forfatninger og kulturelle fortællingers betydning for deres mulighed for at opnå EU-medlemskab.
BA i Balkanstudier, Cand.mag i Internationale studier.
Bosiddende:
København
Foredrag og foredragsholdere kan også søges ved brug af
'Søg' funktionen
på toppen af siden.
EUforedrag.dk er formidler mellem arrangør og foredragsholder. Det koster ikke noget, at blive repræsenteret på EUforedrag.dk, ligesom det ikke koster noget for arrangører, at få kontakt til en foredragsholder på EUforedrag.dk.
Vi anvender kun nødvendige cookies på denne hjemmeside
Læs mere